Tag-arkiv: mint

Jeg vil gerne gå foråret i møde i denne trenchcoat….

Det kan godt være at kalenderen siger forår, men ellers kan vi nok godt blive enige om at man stadigvæk er nødt til at gå det egentlige forår i møde. Og kunne jeg vælge ville jeg aller helst gå det i møde med denne skønne mintfarvede trenchcoat fra Sam Edelman, så fin og sart i farven men lidt rå grundet nitter (og andet bling) på skuldrene. Jeg er så glad for at jeg for nogle måneder siden endelig fik fingrene i de skønne Beatrix ballerinaer og jeg glæder mig til at de rigtigt skal luftes! Og selvom jakken her nok vil blive endnu sværere at få fat på, med mindre man accepterer told og diverse udgifter der kommer oven, så håber jeg vitterligt at jeg spotter den til en lige så god pris som mine ballerinaer.

Modellen fås også i sort, hvid og beige – men jeg synes bare den tager sig bedst ud i mint. Nordstrom forhandler den til 1.036 kr. og når forsendelse og diverse afgifter er lagt oven i ender den på 1.622 kr – av for en ekstra udgift jeg ikke lige har lyst til at æde. Jeg kan ikke lade være med at spekulere lidt i at det kunne være en sjov udfordring at finde en billig mintfarvet trenchcoat og selv sætte nitter og sten på, måske skal jeg bare lade jagten gå i gang ;)

Stylesnob SS13 lækkerier

Selvom jeg ofte proklamerer at jeg har det godt med efterår og den dertil hørende garderobe, så er der nu også noget særligt over forår og lysere tider. At vi netop har bevæget os ind i et nyt år er jeg ret begejstret for, nu føler jeg nemlig at det er lidt mere på sin plads at begynde at kigge på SS13 varer, der så småt (eller allerede) er på vej i butikkerne, samtidigt med at udsalget kører.

I august måned var jeg forbi Vision hvor Stylesnob havde en stand, jeg er jo stor fan af mange af deres ballerinaer og måtte se hvad de har at byde på i den nye sæson. Jeg er vild med de lyse nuancer og ikke mindst de fine loafers, jeg kunne sagtens købe noget fra deres kollektion og glæder mig til at se nærmere på tingene igen, når de kommer i butikkerne.