Tag-arkiv: Mint Candy Apple

To pæne forårsfarver til neglene

Spring_nails Spring_nails_1 Spring_nails_2 Spring_nails_3Når man er en smule ubeslutsom og ikke kan vælge hvilken farve man helst vil have på neglene, så er det jo ganske oplagt med et mix. Derfor lagde jeg den sarte lyserøde Go Ginza på i to lag og lod det tørre ganske godt inden jeg kastede mig ud i at prøve en af skabelonerne fra Bourjois, som er lavet i et samarbejde med neglebloggeren Pshiiit. Det blev til trekanter med klassikeren Mint Candy Apple og så sluttede jeg af med Matte About You topcoat, da jeg er ret vild med effekten.

Som jeg har været inde på tidligere, så er jeg igen begyndt at tage mig mere tid til at skifte neglelakken oftere og nogle gange er det nu meget sjovt at forsøge sig med lidt nailart, selvom det er lidt mere tidskrævende.

Dreaming of Mermaids Dreams

I går sad jeg og faldt lidt i svime over Deborah Lippmanns Mermaids Dreams, det er ikke første gang men grundet det gode vejr pt. ville den være helt perfekt. Men da den ikke lige er i laksamlingen, måtte jeg prøve det næstbedste for at få grøn/blå glitrende negle. Jeg var lidt i tvivl om Mint Candy Apple eller Bikini So Teeny fra Essie ville være den bedste bundfarve til Kiko lakken, så jeg prøvede dem begge – den grønne er dog bedst synes jeg, da Kiko lakken også er i en grøn nuance.

Og så lige tilbage til Deborah Lippmann, jeg er altså meget tæt på at retfærdiggøre overfor mig selv, at jeg godt kan købe 2-3 lakker. Jeg køber ikke neglelakker så ofte som jeg gjorde før i tiden og jeg købte heller ikke nogle under min ferie i Spanien, jeg er stadig vild med at få nye farver men prøver at begrænse det lidt. Men når jeg nu har ønsket mig DL så længe, så burde jeg forkæle mig selv lidt, eneste problem er så at nøjes med at vælge 2-3 farver. Lige nu er der 10-25% på lakkerne hos LuxBeauty, så jeg overvejer at lægge en bestilling der når jeg har besluttet mig.