Tag-arkiv: Moraira

Mine piger og jeg

160714Sidste år på min fødselsdag havde jeg hørt rygter om et arrangement og fyrværkeri i den nærliggende by Calpe, så vi tog forbi. De havde noget fiesta af en art, men vi kunne ikke se en pind af hvad der foregik og fyrværkeriet dukkede aldrig op, så det var en fæl skuffelse.

Forleden prøvede vi så på ny og tog til en anden by, Moraira. En Facebook gruppe havde gjort mig ret sikker i min sag på, at der nok skulle være fyrværkeri og vi blev bestemt ikke skuffede! Godt nok var der en del venten mens folk langsomt stimlede sammen. Det var ret overvældende at se mange mennesker i den lille by, der kan være helt spøgelsesagtig om vinteren. Men da showet endelig startede var det hele ventetiden værd! Vi stod relativt tæt på og det var en ganske intens oplevelse, og så ved spanierne altså virkeligt hvordan et fyrværkerishow skal være, tror det varede en 20-30 min. så jeg kunne ikke være andet tilfreds med afslutningen på min fødselsdag.

Jeg var hoppet i sort kjole fra Vero Moda, taske fra Gucci, sandaler fra Zara og store bling-bling øreringe der kunne matche fodtøjet. Begge piger var i fine kjoler fra C&A.

En frokost med udsigt

Zensatez_MorairaJeg havde et ærinde i dag i en by lidt længere oppe ad kysten og da det var omkring frokosttid stoppede vi undervejs. Jeg havde på forhånd søgt på nettet for at finde et sted at spise, så vi ikke endte i en turistfælde og valgte at vi skulle lægge vejen forbi gastrobaren Zensatez i Moraira. Jeg kendte godt lokationen, men var ikke klar over at der lå en gastrobar i lokalerne, som i øvrigt ligger ganske tæt på det smukke blå hav.

Kæresten og jeg valgte forskellige tapasretter, han noget rejetatar med en kokossauce, sprødt brød med æble og paté samt noget friturestegt fisk. Jeg var på den lidt mere sikre side og havde bestilt friturestege asparges der blev serveret med en grønsagspuré og så en caesar salat, derfor kyllinger på pind, salat og dressing blev serveret ved siden af.

Det var en rigtig lækker frokost og kokken formåede at være lidt eksperimenterende med succes, desværre havde vi travlt så jeg nåede ikke en dessert, har ellers en idé om at et spisested skal kunne finde ud af sådan noget for at være helt perfekt ;) Vi kunne sagtens finde på at tage forbi igen en dag, men der er også et par andre steder vi gerne vil afprøve forinden.

***

Hubby and I ate lunch today at a nice place called Zensatez in Moraira. Lovely recommendable food and we would like to visit the place again.

Strandlivet en lørdag

strand1strand2strand3strand4 strand5Min dag i går var nok ikke så meget anderledes end mange andres i DK har været i løbet af juli, det var strandvejr og det har (er?) det bestemt også været i Danmark.

Jeg er faktisk ikke den store strandløvinde, har det stramt med sand der klistrer fast alle steder fordi man enten har været i vandet eller sidder langsomt og smelter. Men der var smukt, ungerne hyggede sig og så kunne jeg dyppe fødderne når det blev lidt for varmt. Desuden var det min første strandtur hernede, så det var da rart at prøve noget nyt, he he. Elsker faktisk stranden hernede endnu mere på andre tidspunkter af året, hvor det ikke er FOR varmt men man kan sidde og nyde en kop varm kaffe til en god udsigt og lyden af bølgebrus.

Jeg ved endnu ikke hvad dagen bringer i dag, måske vi prøver en anden strand og så står den på lidt arbejde og sikkert også en god film i aften, inden en ny hektisk men også spændende uge går i gang.

Tjek gerne ind igen senere i dag, hvor jeg sætter gang i en konkurrence :)

Luftballon på stranden

Jeg bliver lige fascineret hver gang jeg ser luftballoner drive rundt over København, og derfor var jeg også ret begejstret ved synes af en luftballon på stranden i går. Man havde mulighed for at komme nogle meter op i luften, mens luftballonen stadig var sikret tøjret på stranden og det var ret populært som I nok kan se på køen. Jeg havde dog ikke lyst til at prøve, det er enten eller for mig – jeg har tit godt kunne tænke mig at flyve i en luftballon, men tør alligevel ikke, da jeg er alt for bange for noget skulle gå galt. Så jeg fortsætter bare med at nyde synet når de driver rundt højt oppe i luften.

Men nogle gange er det meget godt at få prøvet eller gjort ting man længe har ønsket, som sidste år hvor jeg endelig blev færdig med kørekortet jeg kunne have fået 13 år tidligere. Jeg har endnu ikke sat nogle egentlige mål for i år, men er alligevel begyndt at tænke mens jeg har været her, der er snart gået 5 måneder af 2012 og jeg vil gerne kunne afslutte året ved at sige, “så har jeg lært det” eller “så har jeg gjort det”. Skriver nok lidt mere om det på bloggen inden længe, da jeg gerne vil igang med ting når jeg er hjemme igen.