Jeg er stødt på det portugisiske mærke Baguera, der ikke mindst laver nogle super cool clutches. Især spejludgaven, der nok er lidt sart overfor fingeraftryk er ret fin. Da firmaet jo er lokaliseret i Europa er det muligt at få fingrene i dem uden de store problemer, de har en onlineshop hvor de farvede udgaver koster ca. 530 kr. + levering på ca. 50 kr og spejludgaven koster ca. 600 kr. + levering. Åh ja hvis jeg gik meget mere ud med en clutch under armen ville jeg helt sikkert overveje spejludgaven, men det sker desværre for sjældent.
Ud over clutches laver Baguera faktisk også nogle ret flotte smykker i akryl, bl.a. halskæderne herunder der koster ca. 380 kr. stk. Resten af deres udvalg kan ses på deres hjemmeside her.