Jeg har ikke så mange røde farver i mit klædeskab og det er måske meget fornuftigt, når det kun er fra september til og med december, jeg føler mest trang til rød ( lige på nær negle og læber, der er ikke rigtig nogen sæson for farven). I lørdags var jeg hoppet i min kjole fra ASOS, der efterhånden er et par år gammel og den har de fineste røde detaljer. Bare ben var en god idé da vi tog hjemmefra, jeg havde dog ikke forudset at det ville begynde at regne, men så omskifteligt er vejret altså lige for tiden.
Min taske fra Naledi var også med på tur, jeg har faktisk ikke brugt den så meget hen over sommeren, da jeg har været mere til små lette tasker. Men nu er det skønt at rende rundt med en større, hvor der er plads til det hele når jeg er meget på farten.