I sidste uge fik jeg mulighed for at afhente de køb der nu havde hobet sig op i DK (tak mor for opbevaring). En af tingene var denne taske fra Selected Femme jeg havde købt til arbejdsbrug og den hang også over skulderen på mig under modeugen og beviste sit værd da jeg til tider havde en del at slæbe på.
Beklager det overbelyste billede, den kan ses bedre her, hvor den stadig fås, sat ned til 199 kr. fra tidligere 499 kr. Og den kan også erhverves i en lys grå hvis man hellere vil have noget andet end sort.
Forleden tog jeg mig tid til at friske neglene op med en af sommerfarverne fra Essie samt lidt Confetti på par et par af neglene med nogle neglestickers fra L’Oréal. Når de er så spraglede som Confetti udgaven synes jeg det er fint at nøjes med et par negle, det var i øvrigt nemt nok at få sat dem på, dog lykkes det mig ikke at få dem “lukket” ordentligt af forenden af neglen, så jeg havde hele tiden følelsen af de sad og gabte hvilket også resulterede i at jeg pillede dem af ud på aftenen. En anden gang må jeg være lidt mere koncentreret og grundig når jeg sætter dem på!
Neglelak og stickers er modtaget til test.