Et kig i mit klædeskab viser tydeligt hvor farveforskrækket jeg normalt er og det er ikke så heldigt når jeg pt. higer efter farver, grundet en uforskammet lang vinter. Neglelak og accessories kan ikke gøre det, selvom jeg prøver – jeg er nødt til at lægge en lille slagplan for hvordan jeg får flere pæne farverige sager ind i klædeskabet, som jeg vil være glad for år efter år. Men i dag var jeg nødt til at nøjes med de små farverige detaljer og så gav jeg den fuld gas med bukserne, I kan ikke se så meget på billedet her, men I husker dem måske. Det er mine DIY bukser, der kan ses bedre her. Halskæden er en værdsat sag fra Spanien og lakkerne er fra Essie, grå med neon orange striber.
Jeg har delvist børnefri i aften da min svoger har pigerne, så jeg kan jo passende søge efter potentielle farverige køb mens jeg sipper lidt indkøbt Asti – hvis jeg så bare kan holde mig vågen, en morfar på sofaen har fristet hele dagen!