For et år siden bød Deborah Lippmann på fine sarte forårsfarver i en relativ bred palette af farveskalaen, 6 farver i alt, som jeg skrev om her.
I år er der kun 4 farver i kollektionen, som hedder Whisper. Alle 4 farver kan jeg sagtens forestille mig at bruge, grundet de relativt neutrale toner (gul og grøn sidste år var ikke det store hit hos mig). Selvom farverne umiddelbart ser ud til at være de cremede af slagsen, der dækker nemt, så er de altså en smule gennemsigtige og nogle med shimmer, som ses hos en blogger her, hvor de er testet på neglene.
Jeg er vild med de sarte farver i foråret og hvis ikke jeg har noget der minder om dem i min samling, ville det være meget rart med et par stykker af dem herunder. Jeg kunne forestille mig at LuxBeauty får dem hjem på et tidspunkt, indtil da er der mulighed for at købe andre neglelakker fra Deborah Lippmann med -50% i deres webshop.