Jeg må indrømme at jeg altid har fundet Ciatés folie neglekit lidt for tju-bang festligt nytår agtigt, for i pakken er der bl.a. både rød, blå og guld folie. Forleden fiskede jeg dog et sølvfarvet hologram folie ud af pakken og tænkte at jeg kunne lave et noget mere vinterligt look, der leder tankerne mere hen på iskrystaller end fest. Det gik egentligt fint nok med at lægge det på, meeeen jeg tror dog det bliver et pænere resultat næste gang jeg kaster mig ud i det.
Jeg lagde først to lag af den fine lyseblå lak Ferris Wheel, da det var tørt skulle der et lag foil fix på neglen hvor jeg ønskede folien skulle sidde fast og efter et minuts tid, kunne jeg så trykke folie-stykket ned over neglen så det satte sig fast, det hele afsluttede jeg selvfølgelig med en overlak for at forsejle udfaldet.
Nogle af jer der har prøvet at lægge folie på neglene og hvad synes I om det?