Tag-arkiv: net

Naledi Copenhagen – Chat Noir shopper

Naledi Copenhagen er nok mest af alt kendt for sine smukke clutches, som bl.a. Kronprinsesse Mary er glad for og er set med ved flere lejligheder. Jeg har selv blogget om deres clutches her og her og har også haft nogle af deres andre accessories på bloggen. For ikke så lang tid siden lancerede de deres Chat Noir shopper, som bl.a. er en god erstatning for de mange kedelige plastikposer, jeg kan godt lide katteprintet og der er faktisk flere print på vej, jeg ved dog endnu ikke hvad motivet bliver på disse.

Shopperen fås bl.a. hos Leowulff til 55€

Colorful Cake Items

Jeg var forleden i en af mine favorit butikker her i Spanien, det er Casa som har alle mulige skønne sager til hjemmet i fin kvalitet og til en god pris. Jeg kunne købe mig fattig derinde, men begrænsede mig til to ting i første omgang. En skøn kagedåse der omgående gav mig lyst til at bage, den fandtes i 3 størrelser og jeg valgte den største til ca. 30 kr. Og så nettet som ikke er i særlig kraftig kvalitet, men da jeg skulle til at betale og hun spurgte om jeg ville have mine varer i et net til ca. 10 kr. kunne jeg ikke sige nej til det med Macaroons – meget farverigt og lidt skrøbeligt, så måske får det bare lov til at stå til pynt.

Jeg skal nok i butikken en dag jeg har bedre tid og kan sikkert ikke lade være med at købe lidt flere ting til boligen.