Ud over hårpudder, så er tørshampoo også en af de ting der har fået god plads i min samling af hårprodukter og jeg har efterhånden prøvet nogle stykker. Indtil videre så er denne Fresh Hair fra Kevin Murphy, som jeg fik sendt til test fra Nicehair.dk den bedste jeg har prøvet, men også den dyreste til ca. 168 kr. Jeg synes dog at alle de Kevin Murphy produkter jeg har prøvet har levet så meget op til mine forventninger at jeg gerne vil betale prisen og jeg køber fx ny Hydrate Me Wash shampoo hver eneste gang jeg er ved at løbe tør!
Det jeg godt kan lide ved tørshampooen her er at den fjerner det let fedtede look mit hår af og til kan få efter et par dage uden hårvask og så er det uden at efterlade et hvidt pulver. Den gør blot håret mat uden at det virker tørt og kedeligt og så efterlader det også en god frisk duft. Når den engang slipper op, skal jeg helt sikkert have købt mig en ny.
Bruger I tørshampoo, og hvad er jeres erfaringer? Jeg synes faktisk de fungerer lidt forskelligt og jeg kan stadig ikke glemme den tørshampoo, jeg prøvede få mange år siden, som var ret håbløs og fik skræmt mig lidt.