Tag-arkiv: Nicole Piper

Min nye Envii kjole og en lynhurtig tur til Madrid

Envii_Freya_Dress_2 Envii_Freya_Dress_1Jeg har tidligere vist den grå Freya kjole fra Envii her på bloggen, men først forleden fik jeg taget den i brug, da vejret de fleste dage har været for køligt til kortærmet. Det var det faktisk også forleden og jeg havde en tynd strikcardigan på ud over, der skal højere temperaturer til før jeg bare tøffer rundt i ovenviste, andre lå dog på stranden og solbadede den dag.

I skrivende stund har vi sat kursen mod Madrid, bare med en enkelt overnatning, men med hele børneflokken. Selvom det er søndag er der alligevel noget vi kan foretage os. Vi forventer at ankomme omkring frokosttid og måske går vi så lidt rundt i gaderne for at finde et sted at spise, hvis ikke vi har besluttet os forinden fordi jeg har fundet noget via mobilen. Der er flere madmarkeder á la Torvehallerne i København, så hvis ikke der er nogle tøjbutikker og lign. der er åbne, så kan vi altid kigge på madvarer og smage lidt. Outletområdet Las Rozas Village har også søndagsåbent, så der tager vi nok også forbi og så kan vi altid opleve lidt mere af Madrid i morgen, hvor det bare er en alm. mandag på disse kanter.

Sidst jeg var i Madrid lod jeg kameraet blive hjemme, men denne gang er det med og jeg satser på at fotografere som en tosset turist evt. med hjælp fra børneflokken, så jeg også kan figurere på nogle af billederne.

Kjole: Envii
Ballerina: Sam Edelman
Armbånd: Nicole Piper

Mere fra Nicole Piper

Nicole-Piper_2 Nicole-Piper_1Da jeg var til pressedage i april fik jeg bl.a. kigget på en hel del smykker. Nogle mærker var nye for mig og andre ganske velkendte. Nicole Piper er et af de mærker jeg tidligere har skrevet om her på bloggen og jeg har også fået fornøjelsen af et af hendes armbånd, som jeg er blevet så glad for, at jeg gerne vil have øreringe eller halskæde der matcher…..godt der kun er et par måneder til min fødselsdag ;)

Og apropos fødselsdag, så fylder den yngste 6 år i morgen. I dag har jeg fået købt lidt ind til fødselsdagsmorgenbord, det stod jeg altid selv op til som barn og jeg elskede det! I morgen er det helt almindelig skoledag for hende, men når hun kommer hjem skal hun selvfølgelig fejres på traditionel vis, som for mig er med boller, lagkage, varm kakao, hygge og gode gaver.

Nicole Pipers Live Love Life smykker

Jeg har ikke været særlig god til at bruge mine smykker på det seneste, jeg har haft følelsen de forsvandt under mit hår, under tørklædet, oppe i ærmerne. Men efterhånden som det bliver varmere, for varmt til tørklæde, håret oftere bliver sat op og jeg ikke længere har tendens til at trække mine ærmer langt ud over fingerspidserne, så kommer der også flere og flere smykker på.

Jeg vil finde min lille kasse frem, så det er nemmere at vælge smykker om morgenen eller evt. allerede aftenen før, de smykker jeg ikke forventer at bruge vil jeg gemme væk, så de ikke ligger og roder blandt de andre. Men jeg vil ikke skille mig af med dem, hvis jeg aldrig genfinder glæden ved dem, så gør mine piger det sikkert når de bliver lidt ældre og får lov til at gå på rov i deres mors skatte.

Men nu skulle det egentligt handle om Nicole Pipers smykker herunder…

Nicole_Piper_1 Nicole_Piper_2 Nicole_Piper_3Jeg har tidligere vist et af hendes armbånd på bloggen og lige nu er det disse smykker der tiltaler mig. At tilføre et look lidt farve i form af smykker bruger jeg en del, særligt nu hvor også min sommergarderobe stadig er ret sort i det. Både armbånd og ringe er fra hendes Live Love Life kollektionen, der er en hyldest til livet, naturen og kærligheden. Tiden er inde til at finde tilbage til de grundlæggende værdier i livet, nemlig kærligheden til dig selv, andre og naturen. Som der så fint står i beskrivelsen på hendes webshop, hvor armbånd kan erhverves til henholdvis 390 kr. (sølv) og 475 kr. (guld). Ringene koster henholdsvis 525 kr (sølv) og 660 kr (guld).

Lige nu ville jeg vælge det lyseblå armbånd, hvor jeg til sommer nok vil være meget mere til pink.

Nicole Piper armbånd

Jeg har ofte gået og drømt om pæne guldarmbånd, da det ikke lige er i alle anledninger jeg synes “armparty” er det rette. Bare sådan et enkelt ganske fint et til pænt brug, selvom det herover sikkert hurtigt ville ende med at sidde på min arm hver dag. Armbåndet her er fra dansk/tyske Nicole Piper og en del af hendes Infinity Love kollektion, jeg var nødt til lige at prøve det til pressedagene, måske kunne billedet fortælle manden at det ville være en rigtig god gave til mig, der er da ikke mere end et par måneder til min fødselsdag og at det lige præcis er “Infinity Love” er da en ganske vigtig betydning :)

Armbåndet er 18 karat forgyldt 925 sterling sølv med hjerte i zirkonia sten og så kan det justeres. Prisen er normalt 1.195 kr. men lige nu fås det til 956 kr. Man kan også få øreringe, ring og halskæde der matcher armbåndet og er man mere til sølv fås det også.