1. Adidas Gazelle – 2. New Balance – 3. New Balance – 4. Nike Air Max – 5. New Balance – 6. Reebok
Ballerinaer var et hit hos mig i 2016, men nu er lysten til sneakers tilbage og jeg tror at de vil komme til at dominere min påklædning en del i 2017. De fleste af mine sneakers er dog sorte og ikke særligt forårsagtige, derfor har jeg lyst til at tilføje et lyst par eller to til samlingen. Par nr. 2 skiller sig dog ud, jeg synes altså de er pæne og det er lige sådan et par jeg normalt ville vælge hvis jeg går efter noget mørkt eller sort.
Et par i grå ville passe til en hel del af mit tøj, så er det bare at vælge om det er farven på par nr. 3 eller 5, der ville være bedst. Lyserød er hit-farven til foråret, så det frister en del med et par lyserøde sneakers og så er der par nr. 6. De står som værende grå, men jeg synes nu farven virker mere som mint, et fint bud til et par forårs-sneakers er de i hvert fald.
Jeg tror jeg vil starte ud med at undersøge om nogle af ovenviste par kan fås i en fysisk butik, så jeg kan prøve dem, både for pasformens skyld, men også for at se hvordan de ser ud på mine fødder.