Olé Caliente er vist en ret sigende overskrift grundet min nuværende placering i Spanien, men det er så også navnet på min Essie neglelak, der var ret oplagt at tage med på ferie.
Turen herned gik fint, men føltes som en evighed, denne gang var jeg åbenbart ikke helt gearet til roadtrip. Vejret er, ikke overraskende, stik modsat det danske “sommervejr” og jeg kan godt mærke at jeg lige skal vænne mig til varmen igen, var ret groggy i går. Årsagen til stilheden på bloggen har været min selektive internetforbindelse der har virket sådan lidt on, men mest off. Pænt frustrerende når man er afhængig af nettet, jeg vil helst gerne kunne tjekke min arbejdsmails og så er jeg nyhedsjunkie og ja, så er der jo lige bloggen og al min surfen jeg ofte sidder med sent om aftnen når ungerne sover. Men nu har en teknikker været forbi og det virker forhåbentligt som det skal, resten af tiden vi er her.
Jeg tjekker nok ind senere med lidt stemningsbilleder herfra og så skal jeg selvfølgelig nok snart finde vinderen af epilatoren, er bare kommet frygteligt bagud grundet manglen på internet.