Selvom jeg knuselsker min egen AW garderobe (dog ikke kulden der er årsagen til at man skal bære det), så er jeg langt fra klar til at hoppe i de gevandter. Sommeren er jo nærmest først lige startet her, først nu er varmen for alvor tiltagende og de helt ulidelige lumre sommernætter står på spring. Vi kan dog heldigvis lave en god omgang gennemtræk i vores soveværelse, så det er kølet ned til natten, det betyder dog også at vi jævnligt har selskab af snu myg.
Nåh men der ligger altså en del AW14 favoritter fra pressedagene i mit billedarkiv, som jeg lige gemmer lidt endnu. I stedet hylder jeg sommeren, med nogle fine armbånd fra Sanne Nordahn, som da er ganske sommerlige hvis jeg selv skal sige det. Der er desværre kun et par farver tilbage i hendes webshop, til 199 kr. stk. Tilgengæld er der online lagersalg hvor man kan spare op til 50% og jeg har spottet den fine ring jeg tidligere har haft på bloggen, den kunne godt ende på min finger!