Tag-arkiv: Outlandish

Outlandish i Glassalen

Jeg har ikke haft meget tid ved computeren i dag og derfor har der været stille på bloggen, men jeg vil lige dele et par billeder og nogle ord vedr. Outlandish koncerten i går. Det var en rigtig god koncert og skønt at få lov til at høre mange af numrene fra deres nye album live, desuden var fedt at se, at det var et meget bredt punlikum der var inde for at lytte til deres musik.

Som I måske kan fornemme ud fra billederne, så sad vi meget tæt på og da scenen i Glassalen er relativ høj, blev det en ret intens koncertoplevelse der føltes alt for kort selvom den dog varede en 1,5 times tid. Jeg har tidligere fortalt hvor meget deres musik betyder for mig og det gjorde den selvfølgelig også i går, når jeg lytter til deres tekster begynder altid at reflekterer mere over tingene og minder mig selv om (endnu engang) at værdsætte det jeg har nu og her.

For lige at få modeviklen med i indlægget (for det er bestemt muligt), så sad jeg faktisk det meste af koncerten og beundrede især Isams sorte jakke, der er specielt lavet til deres tour, det bedste af det hele var selvfølgelig at der var nitter på skuldrene! De kunne godt tage at sætte dem i produktion på et tidspunkt, for jeg gad godt at eje sådan en sort mili-jakke!

Lidt af et pletskud, selvom jeg næppe tror det var mig, Lenny ude til højre, sendte kysmund til, haha.

Outlandish – Warrior // Worrier * New Single

Da jeg pakkede kufferten for nogle uger siden puttede jeg også min Outlandish t-shirt fra deres seneste tour ned i. Jeg vidste et singleudspil var på vej og derfor måtte jeg jo have den rette t-shirt til dagen. Ved midnatstid i går blev videoen lagt online og senere fulgte singlen på iTunes, som jeg selvfølgelig fluks købte.

Deres musik har en stor betydning for mig, da det var deres musik jeg lyttede til da jeg for mange år siden var gennem et “break-up” jeg selv havde truffet valget omkring og siden fortrød. Og da jeg endelig fik en datter som nr. 3 i børneflokken var det helt naturligt for mig, at Aicha skulle være en del af hendes navn.
Jeg kan godt lide den helt nye single og den giver på mange måder mening for mig, hør den her.