De fleste af mine smykker er ofte gemt væk om vinteren, bl.a. fordi de sjældent kan ses under tøj og tørklæder. Men når sommeren vender tilbage kommer mine smykker også ud fra gemmerne. Armbånd pynter på de bare arme og halskæder fungerer som fin detalje, til et simpelt outfit.
Nogle smykker jeg gerne vil have nogle stykker af i min samling, så jeg kunne få glæde af dem over sommeren og videre frem i tiden, er fra det nye samarbejde Naledi Copenhagen har indgået med smykkedesigneren Pernille Jensen. Pernille Jensen, har designet en eksklusiv smykkekollektion, hvor resterne af strudseskind fra Naledi Copenhagens taskeproduktion er benyttet til at lave minimalistiske luksuriøse smykker. Kollektionen består både af halskæder, øreringe og armbånd i et mix af sølv og strudseskind. Priserne starter ved 800 kr. til 5.200 kr og nogle af dem fås på Naledis webshop, derudover vil de også være at finde i Illums Bolighus.
Jeg kan i øvrigt vældigt godt lide billedet herover Naledi Copenhagen har fået lavet ifm. smykkekollektionens lancering. Ud over de fine øreringe figurerer på billedet, så er det smukke Gold Splash tørklæde med. Jeg har sat det på ønskelisten og selvom det for mit vedkommende vil være for varmt at bruge tørklæder de næste mange måneder frem i tiden, så håber jeg at det er i min samling inden udgangen af 2015. Clutchen er også ret skøn og farven er så fin til denne årstid – jeg kan i øvrigt afsløre, at jeg for lidt tiden siden følte, at jeg fortjene noget selvforkælelse eller bare en tidlig fødselsdagsgave, derfor købte jeg noget til mig selv fra Naledi Copenhagen og jeg skal lige have afhentet pakken, så det snart kan komme på bloggen.
Eksempler på rester af strudseskind fra Naledi Copenhagen.
Nogle af de fine enkle smykker, jeg kan sagtens forestille mig armbåndet pryde min arm!