I går var jeg inde i Pilestræde, København til et kundearrangement i Norr. Jeg er gået forbi butikken mange gange, ofte med fart på da jeg havde et ærinde og derfor har jeg aldrig været inde i selve butikken – det er en skam for det er en butik lige efter min smag! Jeg poster nogle billeder derfra på et senere tidspunkt, men først vil jeg lige viser jer den meget fine goodiebag man fik i hånden når man trådte ind af dåren. Ud over “I ♥ Norr” nettet, var der armbånd fra Blond, hårprodukt fra Phillip B, skull øreringe fra Stars by P og tørklæde fra Amust med små stjerner på – alle mærkerne forhandles i deres butik. Jeg var ikke engang klar over der var goodiebag, så jeg var positivt overrasket især da jeg så indholdet der passer perfekt til min stil.
Inden besøget i Norr nåede jeg lige at få mig en Iceblend og så var jeg et smut i Sephora for at kigge efter Urban Decay Naked paletten – men Urban Decay var udsolgt, som i alle produkterne var udsolgt (!?), det fortalte ekspedienten mig i hvert fald, så nu må jeg bare bestille den på nettet igen.