Tag-arkiv: pink

Nye farverige sandaler

pink_sandalerDer blev købt nye sandaler i Zara i lørdags, egentligt lidt tidligt at begynde på det, men nu stod de der i butikken til en rigtig god pris og jeg havde planer om indkøb af nye. Da jeg sidste år pakkede mine sommersko væk, var der nogle af mine sandaler jeg sendte til genbrug og derfor vil jeg gerne købe nye i år. Valget faldt på de pink her, da jeg i forvejen har sorte sandaler og da jeg har en del sort sommertøj synes jeg at der skal nogle sandaler til med en frisk farve for at bryde det lidt.

For at de ikke skal skille sig for meget ud fra resten af påklædningen, påtænker jeg at mine fingernegle også skal have en fin pink farve til at skabe en balance og tåneglene skal være lidt mere neutrale evt. en varm orange farve. Det har selvfølgelig lidt lange udsigter endnu med de sandaler, pt. er det stadig kun enkelte dage jeg kan tillade mig at have bare tæer i mine ballerinaer.

Nye neon snørebånd til gamle Hummel sneakers

Jeg har egentligt altid godt kunne lide at mine Hummel sneakers havde et neutralt look, men jeg har også tit overvejet at peppe dem lidt op med andre snørebånd. Så da jeg spottede neon pink snørebånd i Føtex i sidste uge var beslutningen hurtigt taget, det skulle selvfølgelig være lige dén farve. Det var egentligt tænkt som et frisk indslag i foråret, i dag ville de dog mest af alt lyse op i sneen, men skoene tåler ikke sneen, så nu ventes der på rene tørre veje igen.

Jeg overvejer at opstøve snørebånd i pasteller også, det vil være så fint og knap så iøjefaldende ;) –  håber det lykkes.

Pink detaljer – Dagens #2

Kjole: Vero Moda // Jakke: Zara // Støvler: Asos // Tørklæde: Designers Remix // Neglelak: Essie – Off The Shoulder

Jeg havde lige en off-dag i går med hovedpine, der betød at jeg helt undlod at åbne computeren, i dag er jeg dog tilbage i blogbusiness og starter ud med et dagens. I fredags stod den på kjole og et ret sort outfit som I kan se, derfor brød jeg det med pink detaljer for at friske det lidt op. Det er efterhånden længe siden jeg har været i humør til pink, men det gode vejr i fredags må have gjort et eller andet ved mig og så er jeg måske også blevet lidt påvirket af By Malene Birgers SS13 kollektion jeg har kigget lidt på, der er nemlig en del pink.

I dag er der ikke rigtig noget på programmet, vejret lægger heller ikke lige op til at jeg skulle bevæge mig ud og nyde naturen. Motion ville ellers være godt, i morges kunne jeg nemlig glæde mig over at der faktisk er røget nogle gram og min vægt er derfor slet ikke er påvirket af julens ædegilde. Tror grunden til det er at jeg ikke har spist så meget som jeg plejer på det seneste og så har jeg i øvrigt lært at drikke kaffe uden sukker, det er altså ret stort for sukkergrisen her. Det var ikke sådan et bevist “nu skal jeg tabe mig valg”, lod bare være lige pludseligt og kaffen smagte fint, så jeg er blot forsat. Måske kan jeg langsomt vænne sukkerjunkie-kroppen lidt fra alle de søde sager :)