Tag-arkiv: Pirogger

Pirogger med hjælpeværktøj

Søndag er en god bagedag når vejret er gråt og man har god tid, derfor kastede jeg mig ud i at lave pirogger i går som jo netop kræver et lidt større tidsforbrug end en alm. bradepandekage. Jeg ville også lige teste en af de hvide forme jeg købte billigt på ebay, som skulle gøre det hele lidt nemmere og jeg brugte den største af de tre der var i sættet. Piroggerne bliver stadig lidt små, men alligevel mundrette størrelser og gode til at have med på farten og i madpakken, normalt bruger jeg en gaffel og æg til at lukke piroggerne sammen med, men det gøres altså meget nemmere med sådan en form.

Jeg overvejer at forsøge at lave nogle små kager i den mindste form, noget med æble og kanel ville være ret lækkert men kom gerne med tips og idéer til kager med fyld hvis I ligger ind med nogle. Jeg vil også gerne have manden ind over og lokke ham til, at vi skal prøve at lave noget ravioli. Formene kan købes her og de er jo så billige at man ikke skal spekulere på told. Opskriften på Pirogger og hvordan de ser ud, uden brug af form, kan ses her.

Min lørdag…

…har hovedsageligt stået på hygge indendørs, da det udstadige vejr ikke lige lægger op til udendørsaktiviteter! Jeg lavede derfor pirogger og er altså nødt til at anskaffe mig sådan en smart form jeg kan lave dem i, så det bliver nemmere og resultatet bliver pænere, Tupperware har en gang haft en i sortimentet.

Jeg fik også lagt glimmerlak på tåneglene, så nu kan sommeren godt komme tilbage, jeg er klar på sandalvejr!

Og sidst men ikke mindst har jeg påbegyndt oprydning i skoene, jeg går altid i de samme få par, selvom jeg har mange sko jeg er glad for. Derfor vil jeg gerne have lidt cirkulation i forbruget og så er der nok nogle sko jeg vælger at skille mig af med fordi jeg ved, at jeg bare aldrig får dem brugt og så skal de altså ikke have lov til at optage plads.

Nårh ja jeg fik også lige en god lang lur tidligere, så nu ender jeg med at sidde oppe til meget sent, men jeg elsker at sidde i min egen lille stille verden ved computeren, med fjernsynet kørende i baggrunden.