Som jeg har nævnt herinde tidligere, så blev jeg lovet en gave af min mand da han var bortrejst til Dubai et par uger. Det blev en ting som vi allerede kiggede på sammen da vi var dernede i november og som han selv lagde op til jeg burde eje da han ikke brød sig om min pung fra Zara. Det blev et fint eksemplar af en Gucci pung, som matcher min taske – jeg var lidt i tvivl om jeg skulle ønske mig et andet design eller et helt andet mærke, men jeg besluttede mig for at tingene skulle matche hinanden og derfor endte jeg med at få denne….
Jeg vil gerne have at min pung har en vis størrelse så der er god plads til kort, mønter og sedler, samt bonner og hvad jeg ellers får puttet i pungen. Hvis jeg skal ud med manden til en hurtig kop kaffe er det ikke altid jeg vil slæbe taske med og så er det også fint en pung i denne størrelse. Så nu er jeg vist godt dækket ind på den front, der er dog én lille og ikke særlig dyr ting jeg gerne vil eje og det er Guccis sorte iPhone cover i gummi, desværre er det udsolgt i deres butik i København, men de får det i hvidt til sommer. Jeg vil dog helst have det i sort, så nu må jeg se om jeg kan opstøve det et andet sted.