Tag-arkiv: Røde læber

Red & Black – Dagens #4

I går var der ikke lige noget spektakulært over mit outfit, både kjole og støvler har været på bloggen tidligere, dog er strømpebukserne nye. Læberne blev malet røde, det var jo fredag, og neglene var sorte – halvt gemt bag kjolen havde jeg desuden også min guldfarvede spike halskæde på.

Det er i øvrigt lidt sjovt som folk bemærker en når man har røde læber, normalt går jeg bare rundt i min egen verden hvor folk passerer mig på vanlig vis. Men i går var jeg i Fisketorvet og lagde mærke til hvor mange der lige hurtigt slog blikket i min retning. Jeg kunne stadig godt tænke mig at udvide samlingen af læbestifter og da manden i går gav udtryk for at han syntes det var pænt (Thanks God at han har vænnet sig til det!) fik han selvfølgelig af vide, at det lige præcis er læbestift han skal køb med hjem når han er på forretningsrejse el. lign. ;)

Dagens med RUKO….

Sweatshirt: Selected Femme // Støvler: Zara // Solbriller: Ray-ban // Armbånd: Stylesnob + Elsk hjertet // Ring: Me & Zena

…..som altså ikke er en nøgle jeg har gået rundt med, men derimod stylenavnet på min nye sweatshirt fra Selected Femme, jeg viste i en collage i sidste uge. Jeg er glad for at jeg havde mulighed for at få den hjem i klædeskabet, for det var altså kærlighed ved første blik dengang jeg så den i en af deres butikker. De små sten eller hvad man nu skal kalde dem er i øvrigt meget mere skinnende i virkeligheden.

For at det ikke skulle blive alt for casual valgte jeg at tage en kjole indenunder, hoppe i høje støvler og lægge en rød farve på læberne. Sidstnævnte udløste en “skal du ikke bare på arbejde”-kommentar fra manden, men jeg syntes bare det ville være meget forfriskende til sådan et grå/sort outfit på en grå dag, som det i hvert fald var i morges.

Jeg vil i øvrigt gerne anskaffe mig et par læbestifter mere i nogle lidt mørkere toner end dem jeg allerede har, så jeg må ud og se hvad der er af spændende farver i butikkerne.

Dagens 09.05.12 – Med ny hårfarve

Skjorte: Zara // Bukser: Vero Moda // Sko: Stylesnob // Clutch: Designers Remix // Halskæde + Solbriller: Pimkie // Læbestift: MAC Red

Sådan endte jeg med at se ud i dag da vi skulle ud og spise frokost, i min nye hvide “du behøver ikke stryge mig om morgenen, for jeg krøller i løbet af dagen” skjorte og både krølle-effekt og varme gjorde at jeg lige så godt kunne rulle de lange ærmer op. Den store sorte taske blev for en gangs skyld skiftet ud med en lidt mindre leoclutch og så bestod resten af detaljerne ellers af et enkelt armbånd, halskæde og røde læber.

Jeg har bevidst udladt nogle former for filter på billederne, så min nye hårfarve afbilledes som den ser ud i virkeligheden. Som I kan se er det endnu ikke voldsomt blond, jeg har haft meget lysere hår tidligere, men jeg satser i hvert fald på det er som jeg gerne vil have det, inden min fødselsdag i midten af juli.

Print og røde læber

Et delvist dagens med noget af det nye print og den nye læbestift fra MAC. Tunikaen er fra Object og kostede mig 159,75, den har korte ærmer og derfor har jeg en bluse inde under, det er nu rart med sådan et stykke tøj der både kan bruges sommer og vinter.

Min læbestift har jeg haft på nogle timer efterhånden med læbeblyant under og jeg kan allerede godt fornemme, at den er meget mere holdbar end nogle af de andre mærker jeg har, men pris og kvalitet skulle jo også meget gerne stemme overens. Jeg tror bestemt ikke at det er noget dårligt valg hvis jeg begynder at samle på MAC læbestifter, vil allerede have flere!

Dagens 17*01*12 – Med røde læber…

Jeg kommer stadig godt rundt i støvlesamlingen og idag var det så et udsalgsscoop fra Asos der kom på fødderne, de ville have været enormt hotte sidste vinter – men nogle ting finder jeg åbenbart sjovest at bruge når den største hype har lagt sig…..og så er tingene også blevet det billigere ;)

Det hvide foer og snørebånd fik lov at matche hvide striber i blusen fra Zara og så er de øvrige detaljer egentligt bare røde læber og ditto negle. Jeg er meget glad for smykker, men det er sjældent jeg får dem brugt, mange af mine armbånd og ringe er meget markante og jeg vil gerne have nogle lidt mindre der kan mixes på kryds og tværs, desuden tager jeg ofte mine armbånd af når jeg sidder på arbejdet ved computeren, fordi jeg er ved at få spat af at de rammer bordet!

Jeg har forresten modtaget min pakke i dag fra Asos, en enkelt dag for sent, så jeg var lige bange for at jeg skulle til at efterlyse den – jeg har ikke åbnet den endnu, sidder på arbejdet og prøver bare at lade som om det er en total uinteressant pakke der ligger i min vindueskarm – men jeg flår den op så snart jeg sidder nede i bilen, he he.