Cardigan + taske: Zara – Kjole: Vero Moda – Sko: Stylesnob – Neglelak: Illamasqua, Scarab – Solbriller: Ray-Ban, gave fra Profil Optik
I går nåede jeg overhovedet ikke på computeren i løbet af dagen og jeg havde heller ikke kameraet fremme. Jeg var nemlig så optaget af at hygge og spise god mad og kage hjemme hos min far, sammen med hele kuldet af unger. Det er sådanne øjeblikke der gør at jeg værdsætter weekenderne hvor man har ordentligt tid til sådan noget.
I dag har det så været en søndag uden de store planer, alligevel hoppede i noget pænere tøj end jeg normalt ville gøre på sådan en dag. Men det endte også med at jeg var et hurtigt smut i Tivoli for at få nogle venner med ind på kortet og et andet hurtigt smut i Torvehallerne lige inden lukketid, der var en dejlig stemning med levende musik og folk nød efterårssolen.
Nu er jeg så helt klar til en ny uge, hvor jeg skal være græsenke med tøsehygge. Manden skal nemlig til udlandet og drengene på lejrskole, så mine aftener skal i hvert fald bruges på hygge og filmkiggeri med døtrene og så er der i hverdagen indtil videre presset et enkelt event ind. Så må jeg se hvad der ellers bliver tid til, dejligt er det nu når der kan blive tid til det hele!