I torsdag havde jeg en lille time for mig selv på Strøget, så jeg skyndte mig rundt og kigge i de butikker jeg tidligere har udset mig varer fra online. En af butikkerne var COS, for der var jo lige det der virkeligt smukke print! Jeg undlod helt at prøve blusen da der kun var S og M tilbage og jeg havde satset på en L, da den i hvert fald skulle være oversize. Heldigvis havde de dog stadigvæk tørklædet jeg kunne vælge i stedet, så det købte jeg til 320 kr. Og sådan som jeg ser ud på billedet herover, sådan så jeg næsten også ud da jeg gik ud af butikken, jeg har det på samme måde med tørklæder som andre har det med sko eller tasker. Og et lille tip hvis I overvejer at købe tørklædet, på torsdag d. 4 oktober er der Fashion After Dark i København og der giver Cos 20% rabat på varer fra denne sæson.
Den rigtige farve er helt tydelig her, tørklædet er så smukt og det helt perfekte AW accessorie. Jeg havde det på i går bl.a. sammen med en af mine nye lakker fra Deborah Lippmann…
…for endelig blev mærket tilføjet laksamlingen, nu har jeg også ønsket mig det længe. Her har jeg Razzle Dazzle på i tre lag plus en overlak der ikke bare giver et flot glansfuldt finish (det lød lige som en reklame for shampoo!), men jeg synes også det giver lakken en særlig dybde og fremhæver farve + glimmer. Og så bemærker det skarpe øje måske at mine negle er blevet noget kortere, jeg plejer altid at file dem kortere men forleden tænkte jeg, at det nok var fornuftig at lade neglene starte på en frisk.
Om et øjeblik smutter jeg faktisk til Jylland, manden har lige et ærinde derover ifm. arbejdet og jeg synes det kunne være hyggeligt at køre med, da vi ikke har set så meget til hinanden i løbet af ugen. Jeg håber dog at kunne tjekke ind senere, har nemlig en lækker konkurrence i ærmet. Håber I får en dejlig søndag, her i København er det i hvert fald en rigtig smuk en af slagsen!