Lidt modigere på fremmed grund? Måske, jeg hoppede i hvert fald velvilligt i mine røde Keds i går og lod læberne få samme farve som skoene, endda af samme navn RED. Smilet var ikke på hele dagen, jeg var gevaldigt træt og bare et stille gemyt det meste af tiden, men det tager jo et splitsekund at smile på et billede og hellere det en sure trætte miner. Jeg smiler da også helst til verden omkring mig, for så skulle den også gerne smile tilbage til mig.
Undlader så lige at komme nærmere ind på hvad chokolade og kaffe gør ved humøret og hvad der var indtaget forud for billederne. I stedet vil jeg hellere minde om Sund&Slank, som jeg skriver med på. Jeg har dog ikke været særligt aktiv hen over sommeren, men skulle gerne snart blive det igen når jeg begynder at træne inden længe. Dog har Mette sadlet hesten og er godt aktiv på bloggen, så tag et kig hvis I ikke allerede følger med :)