Balance Me som jeg tidligere har blogget om her og her, har lanceret hele fire nye produkter og derfor var der pressevisning i går i Fritz Hansens smukke lokaler i Nordhavnen. De tog kvinder bag Clare og Rebecca Hopkins, som er søstre var tilstede for at fortælle lidt om dengang det hele startede og hvad det lå til grund for de nye produkter, samtidigt introducerede de nogle af ingredienserne.
De fire nyheder er alle ansigtsprodukter, det drejer sig om:
Intensive wrinkle repair cream 50 ml.
Skin Bright hydrating mist 125 ml.
Facial expression filler 15ml
Anti ageing Face serum 30 ml
Selvom jeg kun er i begyndelsen af 30’erne og nødigt vil tænke på rynker og grå hår og hvad der ellers kommer med tiden, så hilser jeg de nye produkter meget velkommen. Smilerynkerne omkring mine øjne kan jeg i hvert fald ikke løbe fra og det er meget passende, at jeg allerede nu passer godt på huden for at den kan se yngre ud på længere sigt. Jeg har været meget begejstret for de produkter jeg har prøvet fra Balance Me indtil videre, så jeg glæder mig over at kunne prøve nogle af disse, jeg fik nemlig Facial expression filler samt Intensive wrinkle repair cream med mig i går, så de bliver nu testet over de næste uger. Jeg har også i lang tid godt kunne tænke mig en mist, så den kunne jeg godt finde på at investere i på et tidspunkt. Jeg skal nok vende tilbage snarest når produkterne har været i brug over længere tid og så vil jeg også uddybe lidt mere omkring de enkelte produkter.
Nu behøver I ikke røbe jeres alder, men er I begyndt at bruge rynkecreme og lign.? Jeg tror faktisk jeg er startet lidt sent, kunne nok godt være begyndt i slutningen af mine 20’ere ;)