Som barn var jeg den stille generte pige og den betegnelse har fulgt mig langt hen ad vejen, i folkeskolen, i gymnasiet og et godt stykke ind i voksenlivet, indtil jeg begyndte at spekulere på om jeg var ”genert” eller måske særligt sensitiv.

Men den seneste tid har jeg lært mig selv endnu bedre at kende og det er gået op for mig at jeg slet ikke er genert. Jeg er ikke typen der er midtpunkt i et selskab og vader ind i folk med træsko på, men genert det er jeg ikke – jeg er introvert.

Faktisk kan jeg godt lide at være social, jeg kan knuselske at have nogle skønne mennesker omkring mig og jeg kan godt finde ud af smalltalk med ”fremmede” selvom det kan være mere af nødvendighed end lyst. Det er en superfin balancegang og når jeg kravler ind i mit skjold er det ikke grundet generthed, men fordi jeg ligesom er mættet af indtryk.

Det at være introvert er jo ikke nogen helt ny betegnelse og jeg har også været bevidst om det i noget tid. Det betyder rigtigt meget for mig at vide det og at jeg ligesom har fået sat et ord på min personlighed, andre der har prøvet det samme kan sikkert nikke genkendende til det. Jeg forstår mig selv så meget bedre og lytter endnu mere til mine behov, hvis jeg har brug for at være alene i mit eget stille univers.

På denne side er der en lille test hvor man kan få svar på om man er introvert, jeg kan jo sjovt nok vælge sandt ved stort set alle spørgsmål. At jeg nu er mere bevidst om min personlighed tror jeg har givet mig lidt mere gåpåmod når jeg skal møde nye mennesker, da jeg er indstillet på, at jeg godt kan gribe det an. De kommende måneder venter der mig en del sociale arrangementer og jeg glæder mig faktisk til det – så kan jeg godt få kolde fødder 1 time før start og så bliver det alligevel sjovt når det først er i gang.

Er du introvert? Har du i så fald vidst det længe og har det nogen særlig betydning for dig i din hverdag?