Det er måske lidt unfair at sammenligne Designers Remix jakken med de to andre, da både materiale og pris er meget forskellige, men de er jo alle jakker med dyreprint og Designers Remix jakken er et fint eksempel på den dyre udgave. Den fik meget opmærksomhed under deres show tidligere på året og den blev også hurtigt en af mine favoritter i kollektionen. Jeg fik mærket på den efterfølgende på Gallery hvor den hang og bl.a. forarbejdningen af lammepelsen på jakken har helt sikkert haft en indflydelse på prisen, for der ligger et kæmpe arbejde bag. Som sagt ligger den i den ganske dyre ende på 10.000 kr og kan bl.a. købes her.
Jakken fra Saint Tropez kunne også være en mulighed som efterårets jakke med dyreprint og den billigste af de tre her til 499,- men da jeg så den på Instagram havde jeg allerede kastet min kærlighed på jakken fra Mads Nørgaard. Jeg kan godt lide formen, at den er en smule længere og ikke den meget hypede bomber jakke udgave, som jeg dog også godt kan lide. Og så er der for mig lidt “daddy cool” og genkendelighed over den, den er nemlig lavet i samarbejde med Kansas og det mærke var engang en del af min fars arbejdstøj. Så den står altså højt på jakkeønskelisten og kan i øvrigt erhverves for 600 kr. Desværre har jeg endnu ikke fundet den online.