Tag-arkiv: Sam Edelman

Min nye Envii kjole og en lynhurtig tur til Madrid

Envii_Freya_Dress_2 Envii_Freya_Dress_1Jeg har tidligere vist den grå Freya kjole fra Envii her på bloggen, men først forleden fik jeg taget den i brug, da vejret de fleste dage har været for køligt til kortærmet. Det var det faktisk også forleden og jeg havde en tynd strikcardigan på ud over, der skal højere temperaturer til før jeg bare tøffer rundt i ovenviste, andre lå dog på stranden og solbadede den dag.

I skrivende stund har vi sat kursen mod Madrid, bare med en enkelt overnatning, men med hele børneflokken. Selvom det er søndag er der alligevel noget vi kan foretage os. Vi forventer at ankomme omkring frokosttid og måske går vi så lidt rundt i gaderne for at finde et sted at spise, hvis ikke vi har besluttet os forinden fordi jeg har fundet noget via mobilen. Der er flere madmarkeder á la Torvehallerne i København, så hvis ikke der er nogle tøjbutikker og lign. der er åbne, så kan vi altid kigge på madvarer og smage lidt. Outletområdet Las Rozas Village har også søndagsåbent, så der tager vi nok også forbi og så kan vi altid opleve lidt mere af Madrid i morgen, hvor det bare er en alm. mandag på disse kanter.

Sidst jeg var i Madrid lod jeg kameraet blive hjemme, men denne gang er det med og jeg satser på at fotografere som en tosset turist evt. med hjælp fra børneflokken, så jeg også kan figurere på nogle af billederne.

Kjole: Envii
Ballerina: Sam Edelman
Armbånd: Nicole Piper

Jeg vil gerne gå foråret i møde i denne trenchcoat….

Det kan godt være at kalenderen siger forår, men ellers kan vi nok godt blive enige om at man stadigvæk er nødt til at gå det egentlige forår i møde. Og kunne jeg vælge ville jeg aller helst gå det i møde med denne skønne mintfarvede trenchcoat fra Sam Edelman, så fin og sart i farven men lidt rå grundet nitter (og andet bling) på skuldrene. Jeg er så glad for at jeg for nogle måneder siden endelig fik fingrene i de skønne Beatrix ballerinaer og jeg glæder mig til at de rigtigt skal luftes! Og selvom jakken her nok vil blive endnu sværere at få fat på, med mindre man accepterer told og diverse udgifter der kommer oven, så håber jeg vitterligt at jeg spotter den til en lige så god pris som mine ballerinaer.

Modellen fås også i sort, hvid og beige – men jeg synes bare den tager sig bedst ud i mint. Nordstrom forhandler den til 1.036 kr. og når forsendelse og diverse afgifter er lagt oven i ender den på 1.622 kr – av for en ekstra udgift jeg ikke lige har lyst til at æde. Jeg kan ikke lade være med at spekulere lidt i at det kunne være en sjov udfordring at finde en billig mintfarvet trenchcoat og selv sætte nitter og sten på, måske skal jeg bare lade jagten gå i gang ;)

Lidt udsalgsshopping

Jeg har allerede haft gang i udsalgsshoppingen, sad faktisk sent juleaften og lagde min første bestilling på skoene, da de egentligt er julegaver. Jeg lader mig ikke rive med af udsalget, men har hele tiden haft i baghovedet hvad der var tilladt at købe, som princip skal der være mindst 50% at spare før jeg slår til. Tørklædet var der dog “kun” 40% besparelse på, men det har været et ønske længe og jeg er så glad for Malene Birger tørklæderne at jeg ikke afventer at finde det billigere….tænk hvis det blev udsolgt!

Skoene fra Ganni har jeg tidligere blogget om her, nu har jeg jo fået ryddet gevaldigt ud i de stilletter jeg ikke bruger, fordi de enten ikke er så behagelige at gå i eller bare ikke lige er min stil alligevel. Jeg synes disse er vildt flotte og satser på de også er gode at have på en hel dag på arbejdet og med -50% blev de klikket hjem herfra.

Beatrix ballerinaerne fra Sam Edelman har været en meget lang skoforelskelse, de var på bloggen første gang i september 2011 (dog i en grå udgave) og siden da har jeg on and off, holdt øje med om de mon var til at få med en god rabat et eller andet sted. Senest stod jeg og beundrede dem i Dubai hvor de ville have kostet mig omkring 900 kr. Heldigvis købte jeg dem ikke, opdagede dem nemlig hos her til kun 589,- (prisen er nu sat op til 829,-) og måtte klikke dem hjem.

Det bliver måske til en smule flere køb af ting jeg tidligere har udset mig, føler at jeg pt. har rygrad nok til at lade være med at impulsshoppe ;)

Beatrix ballerinaer i nye udgaver

Det kan nok ikke overraske nogle at jeg er ret begejstret for at se Sam Edelmans Beatrix ballerina i en “Electric Blue” udgave – her har man heldigvis også taget farve til sig. Nu har jeg dog stadig mit første par Beatrix ballerinaer til gode, så jeg ville stadig være tilbøjelig til at vælge enten et par almindelige sorte eller hvide som man har set i de tidligere kollektioner, men som igen er at finde i AW12 kollektionen.

De andre nye AW12 udgaver er guld glitter, sort glitter og dyreprint. Jeg må dog indrømme at jeg bedst kan lide de udgaver hvor det kun er snuden er er i iøjnefaldende og resten af skoen er mere neutral. Måske skulle jeg stræbe efter et par Beatrix inden året er omme, at min gode veninde har et par hun er super glad for, gør bestemt ikke lysten mindre!

4 x Zara Shoes


Jeg forventer ikke at rejse hjem fra Spanien uden et par nye sko i bagagen og det bliver formentlig et par sko fra Zara. Jeg har kigget deres udvalgt igennem online og fundet de fire par jeg gerne vil kigge nærmere på i butikken.

Nr. 1 har allerede floreret en del i blogland, jeg er ret vild med den orange udgave, men ved godt jeg ikke vil få brugt dem særligt meget og derfor ville jeg vælge de sorte. Jeg er dog bare bange for at de bliver en tand for høje til at jeg vil gå meget i dem, men nu må jeg se, et par høje åbne sko med lidt hæl vil jeg i hvert fald gerne eje. Pris 329 DKK

Nr. 2 er lidt i samme stil som nr. 3, ud over den selvfølgelig er en åben sko så er nogle af stenene også lidt mere markante og jeg synes faktisk den har lidt Sam Edelman vibe over sig. Desuden virker hælen ikke alt for høj og så er skoene i læder, de skal også tjekkes ud! Pris 499 DKK

Nr. 3, fin stilet med masser af små sorte sten, de sorte stiletter de tidligere lavede med et hav af pailletter sad ikke godt på mine fødder, så jeg håber disse sidder bedre. Eneste ulempe her er dog bare, at de ikke har valgt at lave disse i læder. Pris 559 DKK

Nr. 4 er noget jeg har været på udkig efter længe, sorte åbne wedges. Egentligt ville jeg gerne have haft lidt mindre remme på, men jeg vil prøve dem alligevel de er nemlig i læder og ret fine – håber så bare de tager sig godt ud på fødderne.

Zara er på programmet i dag, marked er droppet – det nytter jo ikke noget hvis vi evt. har frugt og grønt liggende i en varm bil i mange timer, så vi når det bare en anden dag. Det har været lidt begrænset med indlæg herfra, men jeg er ikke så gode venner med internethastigheden – tjekker dog ind senere med billeder fra i går hvor vi var ude og nyde en drink, samt udsigt.

God lørdag……som føles som søndag i min verden.