Det lykkes mig at tilsidesætte arbejdet lidt i dag for at deltage i et lille hyggeligt smykkeevent, at jeg så troppede op med en meget frisk rød glød i ansigtet fordi jeg var bange for at komme alt for sent, er en hel anden sag, he he. Jeg skal nok fortælle mere, for det var ganske spændende at kigge på de forskellige smykker og høre om historien bag og valget af de enkelte materialer.
Det har ellers været nogle lidt udfordrende dage, for søndag aften begyndte jeg at få ondt i halsen og så har noget virus ellers ulmet i kroppen. Men jeg valgte ærligt talt at give sygdommen fingeren og kæmpede imod, som altid var jeg heldig at det er nu på retur. Men jeg har heldigvis ikke været alene om at klare tingene herhjemme, for først i dag dragede manden til Dubai og jeg sendte ham afsted, som om jeg overhovedet ikke var misundelig. Med mindre han ændrer planer har jeg nu en uge foran mig som græsenke, med 2 børn der kommer hjem fra lejrskole i morgen, men heldigvis også fornøjelser der bl.a. inkluderer Tivolitur lørdag hvis vejret er til det.