Hvis udvalget var stort nok, så havde jeg nok meget mere tøj med glitter. Jeg elsker det, elsker at glitre i solen, det er ikke så meget fordi jeg gerne vil være festligt klædt, for den følelser har jeg ikke at jeg er, jeg kan altså bare virkeligt godt lide glitter.
Jeg var ret begejstret for blusen her da jeg så den først gang, men jeg var lidt i tvivl om farven. For mig hører den vinrøde farve sig mere til i efteråret, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at købe den og jeg har allerede haft den på et par gange. Og så banker mit stolte danske modehjerte lidt ekstra når jeg har den på, den er nemlig fra Gestuz og jeg kan jo godt lide at gå rundt i dansk designet tøj hernede.
Jeg går faktisk og håber på at modellen er så populær at de godt kunne finde på at lave den i andre farver. En mørk blå eller mørk grå ville bestemt ikke være dårligt! Den smukke Gleam, som modellen hedder koster 599 kr. og få bl.a. her hos Gestuz.