Jeg har været på en lille shoppetur og endnu et lagersalg i dag, jeg blev nemlig lokket af det ret omtalte “Shoe Sale” i Rosengården i København. Tog ind forbi omkring kl.16.30, men fandt hurtigt ud af at der ikke var noget spændende der passede min str. 39, der var dog en anden kvinde der stod ved kassen med 5 skoæsker, så hun har sikkert gjort en god fangst! Jeg gik dog ikke helt tomhændet derfra, Ash armbåndet her der lå ved kassen og kostede 100 kr. kom med mig hjem. Kombinationen af pels, stjerne, nitter og sten synes jeg er vældig fin.
Selvom jeg ikke blev fristet af nogle sko, var det dog stadig en fin oplevelse da der igen ikke var et væld af mennesker, som jeg ellers havde frygtet. Er der nogle af jer der har været forbi eller har overvejet det?