Tag-arkiv: shopper

SS14: ECCO Shoppere

Ecco_Shopper_1 Ecco_Shopper_2 Ecco_Shopper_3De såkaldte “shoppere” er den taskemodel jeg bruger mest til dagligt, når jeg slæber computer og papirbunken med mig. Lige pt. har jeg faktisk 3 og da jeg selvfølgelig ikke kan bruge dem alle på én gang overvejer om det ikke er på tide jeg får gjort den første i pæn stand og sendt den af sted mod tøjcontaineren.

Da jeg var til pressedag sidste år kunne jeg ikke lade være med at bide mærke i ECCO’s shoppere, jeg vil altid have mærket i baghovedet som dem med de fodformede sko jeg husker fra min barndom, men ved selvfølgelig også at de har rykket sig gevaldigt siden og har så mange flotte styles, både når det gælder sko og tasker. Skulle jeg derfor have en ny shopper kunne en af dem fra ECCO godt komme med i mine overvejelser.

Den sorte model med metallic bund fås allerede i deres webshop til 1.800 kr. De to andre modeller kommer i foråret og prisen for en af dem bliver henholdsvis 1.600 kr. for den røde og 2.000 kr for den blå.

Jakke og shopper fra Ilse Jacobsen

Ilse-JacobsenSå er den sidste sommermåned for i år skudt i gang i følge kalenderen og vejret i Danmark kan jo både byde på dejlige sommerdage og dage med regn der minder os om af efteråret altså er lige om hjørnet.

En jakke der kan hamle om med det danske vejr er ganske betydningsfuld, jeg knuselsker selv min sorte af slagsen fra Ilse Jacobsen, der har beskyttet mig mod regn og rusk i mange situationer. Da jeg var forbi Ilse Jacobsens showroom tidligere på året kiggede jeg på nogle af de nye farver og faldt for (surprise surprise) den blå jakke, farven var svær at få med på billeder, men den er flot kan jeg godt love jer! Havde jeg ikke en sort i forvejen ville det ikke være utænkeligt at jeg ville gå rundt i en blå, kan faktisk huske jeg fik en lang blå jakke ifm. min konfirmation for mange år siden og den var jeg virkeligt også glad for.

Ilse Jacobsen har desuden fået nogle skønne “shoppere” i dejlige efterårsfarver til kun 300 kr. stk og jeg kunne jo passende vælge at få mig den blå, når jeg nu er så begejstret for farven. Vil i øvrigt lige tippe om at de afholder udsalg online med -70% og der er mange spændende varer, man skal dog være hurtig til at beslutte sig, for der er kun 3 dage tilbage.