Tag-arkiv: Six Ames

Outfit i Valencia

Outfit_Valencia1 Outfit_Valencia2 Outfit_Valencia3Jeg var i Valencia forleden for at hente min telefon, der havde været til reparation hos Apple Store. Og da kæresten + ældste søn var med havde vi timet det, så vi kunne spise frokost derovre. Valencia er ganske hyggelig, men der er selvfølgelig ikke det samme buzz og mange hippe madsteder som i Madrid. Det føles dog som om det så småt er på vej og det ville være rart hvis der bliver flere og flere ting der er værd at køre efter, når det kun tager lidt over en time at komme til byen.

Vejret har været drilsk på det seneste og jeg tager inden chancer. Derfor stod den både på strømpebukser og tyk trøje da vi var af sted. Kjolen på billedet er en anden ny Six Ames kjole jeg har købt og jeg er ret vild med de mange draperinger den har.

Cardigan: Designers Remix
Kjole: Six Ames
Ballerinaer: Stylesnob
Taske: Rodtnes

Endnu en ny blå kjole, denne gang fra Six Ames

Six_Ames_Dress_2 Six_Ames_Dress_1Da jeg modtog min bestilling fra Fashion Fifteen var der ud over Karen by Simonsen kjolen, to kjoler fra Six Ames. Jeg har ikke tidligere købt tøj fra mærket, men stilen på mange af deres kjoler minder mig lidt om S’nob de Noblesse. Kjolen er i 100% modal og meget let i stoffet og jeg har indtryk af det krøller nemt, hvis ikke lige man har kjolen hængende på en bøjle. Jeg kan ikke længere finde kjolen hos Fashion Fifteen, men Lagersalg.nu har den til 199 kr. her, fra str. 34 – 42

Det er nok ikke lige til at se, men mit hår er faktisk nyfarvet på billedet. Det er dog minimalt hvad der blev gjort ved det, jeg fik nemlig kun lidt lyse striber i bunden og derfor kan der stadig anes en udgroning. På længere sigt er det meningen min egen hårfarve skal gro ud og blandes med de lyse striber, det kan dog også være solen får det lysnet lidt. Nu har jeg i første omgang bestilt en ny tid hos frisøren i slutningen af maj, hvor spidserne også skal studses lidt, det sprang jeg nemlig over denne gang.

Nu vil jeg hoppe i tøjet og planlægge dagen, jeg kunne godt tænke mig at denne lørdag er lidt anderledes end så mange andre af mine lørdage, nu den ligger lidt midt i påskeferien.

Kjole: Six Ames
Ballerinaer: Stylesnob
Solbriller: H&M