Det er blevet til lidt nyt fra Zara, selvom det ikke er billigere her end i Danmark. Ballerinaerne har jeg jo efterhånden haft kig på i noget tid og jeg tænkte at det nok var bedst jeg fik dem købt inden jeg risikerede de blev udsolgt.
Armbåndene var lidt af et impulskøb, men jeg synes de er flotte og passer godt til min stil og meget af det tøj jeg bærer for tiden. Mine smykkekøb går i øvrigt ikke ubemærket hen, for da jeg havde armbåndene på i går kommenterede manden, at jeg da får købt noget bling hernede. Det har jeg også og der skal heller ikke købes mere af det. Det eneste jeg stadig er på udkig efter er de sneakers fra Michael Kors (som jeg endnu ikke har set nogle steder) og så nogle af de skønhedsprodukter jeg har på min beauty ønskeliste.