Tag-arkiv: solfoundation

Klar til solens stråler

Vichy_solJeg klarede 2013 uden diverse solskoldninger, at jeg ikke er den store solbader og sjældent sidder og steger i solen (jeg får det, sjovt nok, hurtigt for varmt) spiller selvfølgelig en rolle. Men jeg har også altid haft den ene eller anden form for solbeskyttelse på, særligt i ansigtet.

Som jeg tidligere har skrevet herinde, så har jeg benyttet Vichy’s solfoundation nærmest dagligt og den har været til stor glæde, derfor har jeg også netop købt en ny, så jeg er klar til et solrigt 2014. Desuden har jeg valgt at købe deres sololie til kroppen, jeg foretrækker spray da jeg finder det nemmere og hurtigere at fordele på kroppen, så jeg håber at denne kommer til at vække glæde.

Lægger du vejen forbi dit apotek den kommende tid, så er det muligt at du bemærker Vichy produkterne ser lidt anderledes ud, de er nemlig kommet i ny fin emballage og så er der også et par produktnyheder, jeg vender tilbage til.

Rigtig god weekend <3

To ting der blev uventede favoritter i 2013

Det hænder at der kommer ting indenfor døren, som jeg tvivler på nogensinde vil blive taget ordentligt i brug og jeg frygter at de i stedet bare vil ende som “døgnfluer” i skuffen. I 2013 var der særligt to ting, som jeg alligevel endte med at bruge mere end forventet.

vichy_solf.Den første ting er min solfoundation fra Vichy, den har rent faktisk betydet at jeg for første gang nogensinde slap for en solskoldet næse i løbet af sommeren. Den har været en fast del af min make-up rutine og de dage hvor jeg ikke tog solcreme på fungerede den som beskyttelse i stedet.

Jeg skal helt sikkert have en ny i løbet af foråret, nu hvor jeg er klar over hvor godt den har passet på min hud.

baeltetaskeDen anden ting er min bæltetaske, jeg troede faktisk at jeg kun ville få brugt den et par gange og måske fandt den for kikset at gå rundt med. Men det kommer jo helt an på hvordan man bruger den og i perioder har det været den eneste taske der fungerede.

Den har været perfekt når jeg har været steder med mange mennesker og gerne ville være sikker på at have min værdier helt tæt på mig og den har været god når jeg har været på shopping og gerne ville have hænderne fri. Hvis jeg fortsætter med at bruge den på samme måde her i det nye år ender jeg nok med at få slidt den op, så jeg overvejer allerede hvilken model der skal erstatte den.

Vichy kompakt solfoundation

Da jeg var til Vichy event for nogle måneder siden endte jeg med at få forskellige produkter med hjem til test og jeg er faktisk blevet så glad for dem, at Vichy nu generelt er et af mine favoritmærker.

En af de mange ting jeg er blevet glad for er denne kompakte solfoundation, som jeg jævnligt vælger at bruge istedet for den farvede solcreme. Konsistensen er fin til min hud, da jeg kan lægge den uden min hud efterfølgende ser tør ud – i starten fandt jeg tonen en anelse mørk til min hud, men nu hvor jeg har fået lidt kulør og fregnerne er begyndt at blomstre, udjævnes det hele fint. Den fås med medfølgende svamp der ligger i samme beholder og den vælger jeg selv at bruge. Vichy produkterne kan købes på mange af landets apoteker, tjek evt. hvor lige her.

Jeg er lidt stille i forhold til at få svaret på kommentarer og få kommenteret rundt omkring, men jeg sidder ikke så meget ved computeren disse dage, forventer dog at være stærkt tilbage engang i morgen aften – indtil davil jeg ønske jer en dejlig weekend <3