Vi har haft det varmt her længe, godt og vel 1,5 måned og det kommer sikkert til at vare ved, indtil engang langt ind i september. Det er sådan set fint nok, en sommer må godt være varm, men så ville det være bedst hvis man ikke skulle lave meget andet end at dase ved pool eller på strand om dagen og kunne tage ud om aftenen. Men her har jeg jo ikke fire måneders sommerferie, her er det hverdag og jeg skal tilpasse mig varmen mens jeg arbejder og ordner almindelige dagligdags gøremål.
Det har været sommer i Spanien i noget tid og jeg ved det er sommer i Spanien når:
- Kassemanden i supermarkedet begynder at snakke engelsk til mig fordi han tror jeg er turist.
- Jeg er på vej på arbejde og alle jeg passerer er på vej til stranden med badedyr under armen.
- Jeg opgiver at tælle hvor mange gange jeg er nødt til at tørre svedperler af min overlæbe i løbet af en dag. *suk*.
- Jeg overvejer helt at opgive at have makeup på, det smelter jo alligevel af.
- “En god hårdag” er umuligt. Hej kruset og uglet hår.
- Jeg bliver bekræftet i hvor elendig jeg er til at ligge stille og solbade.
- Dagens store udfodring altid er, at jeg har lyst til min varme café latte og det bare passer dårligt sammen med 30 graders lufttemperatur.
Nej det er ikke helt nemt med varmen, særligt ikke når man besidder bare en smule forfængelighed. Men jeg prøver nu at få det bedste ud af det og kan altså ikke undgå at se frem til et køligt pusterum når vi skal til Danmark i slutningen af august.