Tag-arkiv: SS13

By Malene Birger SS13 hår

Lige så vel som jeg knuselsker By Malene Birgers kollektioner, lige så betaget er jeg ofte af de looks man ser på catwalken når håret er sat og makeuppen lagt. Håret for SS13 showet er ingen undtagelse, jeg elsker den elegante og meget ladylike hestehale og lige præcis sådan satte jeg gerne mit hår allerede nu.

Wella som stod bag looket har lavet en guide, som jeg vil prøve at følge og hvis I også er fristet af at prøve er guiden her:

  • Trin 1: Lav store krøller i håret – enten med varme curlers eller med et krøllejern. Vær opmærksom på ikke at lave sektionerne for små. Beskyt håret med en varmebeskyttende spray såsom Wella Pro Series Heat & Shine Spray.
  • Trin 2: Lad krøllerne køle helt ned og børst dem ud, så håret får fylde og bevægelse. Spray med en hårspray der giver medium hold, men som stadig kan børstes ud – her er Wella Professionals Stay Styled et godt valg.
  • Trin 3: Inddel håret i en øvre og nedre sektion og lav en stram, høj hestehale af den nederste sektion af håret. Toupér hestehalen en smule.
  • Trin 4: Toupér den øverste sektion let for at give håret en smule fylde og før det tilbage til hestehalen. Tag en gennemsigtig elastik og lav en samlet hestehale af alt håret. Børst hestehalen let uden at tynge den ned for at skabe en pæn s-form. Færdiggør med mere hårspray og en smule glans med Wella Professionals Shimmer Delight.

De anvendte produkter til looket er: Wella Professionals Shimmer Delight til 139 kr. her. Wella Professionals Stay Styles til 139 kr her og Wella Pro Series Heat & Shine Spray til 59,95 kr. her.

Billedkilde: Wella

Noa Noa overraskede mig

I går deltog jeg i dagens første show hos Noa Noa sammen med Malsen, jeg var faktisk spændt på om jeg ville føle mig lidt malplaceret, da jeg var bange for kollektionen slet ikke var mig. Men som ordene lyder i en bestemt reklame “hvis man ikke prøver noget nyt, sker der ikke noget nyt”, så jeg tog med og blev positivt overrasket. Selvom jeg nogle gange søger mod lysere beklædning når det er forår, så hænger jeg stadig gevaldigt fast i det mørke og har svært ved at slippe det, men så svært bliver det ikke til SS13!

For lige at lægge ud med Noa Noa, så var der en del sorte styles bl.a. andet en, så vidt jeg kunne se, flor let sort maxinederdel (som selvfølgelig ikke er den på billedet) og i deres SS13 katalog har jeg spottet sneakers, meget interessant må jeg sige og slet ikke hvad jeg havde forventet. SS13 tøjet generelt vil jeg dog først komme nærmere ind på til næste år hvor det er mere relevant.

På messerne vi var rundt på var der flere gange hvor Malsen og jeg først kiggede på tøjet og derefter hinanden med lidt undrende blikke, for flere steder var farverne mørkere end forventet og materialerne tykkere, umiddelbart gør det ikke noget for mit vedkommende med mindre jeg virkeligt længes efter lysere tider i garderoben når vi rammer januar/februar.

Modeugen er på sin vis slut for mig i denne omgang, da det også skal passe sammen med familielivet, det er dog muligt jeg når en messe i weekenden men det kommer helt an på hvordan den forløber. Og selvom jeg alt i alt kun så 3 shows og nåede et par messer, så er der en masse indtryk der nu skal fordøjes.