Forleden klikkede jeg ind i H&M’s webshop da jeg skulle købe noget sengetøj til pigerne og så kunne jeg da ikke lade være med at snuse lidt rundt blandt udsalgsvarerne. Jeg fandt disse støvler til 129 kr. som StyleStories tidligere har købt og til den pris kunne jeg altså godt leve med at det bare er imiteret læder. Jeg har længe gerne ville have nogle helt enkle sorte wegdes og lige på nær materialet er de altså helt perfekte, i det hele taget er jeg ret begejstret for wedges støvler og jeg har været en del på udkig her under udsalget, krydser stadigvæk fingre for at jeg spotter noget spændende til en favorabel pris.
Ny skjorte og nye støvler
Jeg har været på arbejde i dag, det var ikke så slemt da der ikke er så travlt mellem jul og nytår. Jeg var dog ikke alene på kontoret og af den grund valgte jeg bl.a. at iføre mig en løs skjorte, som pænt kunne skjule at der har været fodringstid for madbabyen hen over julen. Den er endnu et af mine køb fra Forever21, egentlig meget plain, men guldnitterne giver den lige dét ekstra.
Derudover stod den på sorte jeans og labre selvvalgte støvler fra B&Co (gave). Selvom jeg synes støvler på tårnhøje hæle er super sexy, så har jeg efterhånden opbygget en god portion fornuft, der siger mig at det nok er en god idé også at eje et par støvler med knap så høje hæle. Både for an undgå at få ondt i fødderne, men ligeså meget for ikke at føle mig som en kæmpe ved siden af manden – vi er lige høje uden fodtøj. B&Co forhandles bl.a. hos Skoringen samt online her og her. Og se det var endnu en af grundene til at der blevet ryddet op i skosamlingen, ud med støvsamlerne og ind med fodtøj der bliver brugt og værdsat!
Dagens med ny leo-skjorte
Skjorte: Forever21 // Jeans: Gina Tricot // Støvler: Mango
Jeg var ikke lige gode venner med kameraindstillingerne her til morgen, så jeg var nødt til at lysne billederne godt for at I rent faktisk kunne fornemme at skjorten havde et mønster. Min fine nye skjorte som jeg er så glad for jeg fandt i Forever21, da jeg var i Dubai. Jeg vil gerne have flere skjorter i klædeskabet (især dem der ikke skal stryges før brug) da de er gode til arbejdsbrug på kontoret og denne sorte sag med gråt leo-mønster er bare helt perfekt!
Weekenden er fløjet af sted, nåede alt det jeg skulle ifm. børnefødselsdag uden stress, men føler lidt jeg gik glip af at det rent faktisk var weekend, glæder mig allerede til den næste som bliver dejlig lang. Jeg har desuden haft tid til at finde vinderen af de lækre produkter fra Balance Me og det er Trine Juhl der bliver ekstra forkælet, tillykke du hører fra mig snarest.
Hvad vi ikke nåede i weekenden var at købe juletræ, så det skal gøres i dag – jeg er ved at være lige så utålmodig som ungerne, elsker duften af gran i stuen!
Set i Zara
Zaras spotlys giver ofte ens mobilbilleder en noget tvivlsom kvalitet, så jeg vil spare jer for dem og i stedet benytte Zaras egne. Jeg var nemlig forbi deres butik i Fields i går og da turen var uden børn, brugte jeg ret lang tid i butikken og beundrede deres som altid mange fine varer. De fire ting jeg endte med at fotografere er dem herunder.
Den første er en bluse med cut-out, det er sådan lidt mere råt end blonder, men jeg er lige vild med begge dele. De havde også en t-shirt med et andet og lidt mindre mønster, som jeg også godt kunne lide. Skjorten er så super fin og den kommer slet ikke til sin ret på billedet, den har små guldprikker (som egentligt godt kan ligne nitter) på ærmerne og hele ryggen, den kunne meget vel ende hjemme i mit klædeskab. Støvlerne er vildt flotte og de har jo kørt stilen videre fra sommerens fodtøj med de sorte sten, dengang var der også flere par sko jeg var vild med. Eneste ulempe er at støvlerne er syntetiske og det duer bare ikke i det kolde og våde danske klima. Sidst men ikke mindst en af deres mange fine halskæder og denne fik jeg ret hurtigt øje på inde i butikken, den vil jo pynte gevaldigt til en helt sort bluse.
Jeg købte ikke noget derinde i denne omgang, enten bliver det i Dubai (hvor der dog ikke er meget at spare) eller også venter jeg bare til jeg er retur igen.
Jeg har i øvrigt fundet en vinder af Raunborg produkterne efter lodtrækning og vinderen blev Berit C. Stort tillykke du bliver kontaktet snarest. Det er jo snart jul og i den forbindelse er der også planlagt flere konkurrencer på bloggen, som jeg glæder mig til at sætte i gang :)
Dagens 10*11*12
Cardigan: Pulz Jeans (gave) // Jeans: Gina Tricot // Taske: Zara // Støvler: Mango
Jeg havde en rigtig rar lørdag i går, hvor jeg bare nød det meste af dagen ude. Først på Langelinie for at kigge på de forskellige outletbutikker, købte intet men bliver nok nødt til at tage tilbage, da et par støvler ikke helt kan slippe mine tanker. Efterfølgende kørte jeg til Waterfront i Hellerup, for at nyde en kop kaffe, lade pigerne der var med lege og så få handlet ind til god aftensmad, det meste af aftenen blev så tilbragt foran tv’et.
Dagen i dag bliver bare praktisk søndag med de kedelige huslige gøremål, men der skal nok også bages en kage, redigeres billeder til bloggen og måske sysles lidt med DIY, da jeg var ude og købe ind til nogle små projekter her i fredags. Jeg tjekker ind igen lidt senere med nogle cool smykker jeg så på Blickfang messen i fredags. God søndag :)
- « Previous Page
- 1
- …
- 3
- 4
- 5
- 6
- 7
- Next Page »