En ting jeg gerne ser noget mere af i min garderobe til det kommende efterår og vinter er tøj og accessories i metallic nuancer. Det vil nemlig lyse lidt op blandt mine mange sorte og grå beklædningsgenstande. Selvom det (endnu) ikke er så fremtrædende i modebilledet, så spotter jeg løbende ting rundt omkring og det var nok Essies Mirror Metallics kollektion, der startede med at vække min interesse for nuancerne.
Sofie Schnoor har rigtig mange lækre metallic accessories i sin AW12 kollektion, både skinnende og matte udgaver, sidstnævnte er jeg nok mest “tryg” ved. Især den blå nuance i clutch og bælte udgave kan jeg rigtig godt lide og støvlerne som står til 1.599 kr. er faktisk også ret cool.
Hvad siger I til metallic? Er det noget der kunne komme mere af i klædeskabet de næste måneder, eller er I mere til klassiske efterårsfarver?
Sofie Schnoor har faktisk også et par lækre sager i deres tøjkollektion, som jeg allerede har udset som favoritter, dem skal jeg nok vende tilbage til inden længe.