Da jeg var forbi Starklint PR tidligere på ugen og bl.a. fik stiftet bekendtskab med mærket Nova Bags, havde jeg helt sikkert ordet anvendelighed i baghovedet. For de to taskemodeller jeg faldt for er helt sikkert nogle jeg ville kunne få meget glæde af i hverdagen. På det øverste billede er det Fern crossbody og selvom jeg ikke har særligt mange crossbody tasker, så har jeg lidt en svaghed for dem. Det at jeg kan have hænderne fri til andre ting eller simpelthen slippe for at tasken glider ned af skulderen er et stort plus for mig. Desuden er det ikke så nemt for en tasketyv at nappe sådan en crossbody sag, måske ikke så udbredt et problem i Danmark, men det er det i andre lande og ofte noget man skal være opmærksom på når man er på ferie og udsat turist.
Den anden taske er Tender bag og den ville være ret perfekt som computertaske for mit vedkommende. Jeg har jo min canvastaske, men den er lidt voldsom og knap så pæn, desuden kan den ikke lukkes. I Tender her er der lige plads til computeren og andre nødvendigheder, den ville desuden være helt perfekt til min Dubai-tur, da jeg faktisk savner en ordentligt taske, hvor tingene ikke kan falde ud af den. Og generelt mangler jeg bare sådan en pæn businesswoman taske ;)
Fern crossbody koster 599,- og Tender bag koster 1.199,- Hvis man kunne tænke sig en lækker taske fra Nova til en god pris, så kører Designers & Friends faktisk en kampagne lige pt. hvor man sparer mindst 50% – behøver jeg at fortælle at jeg er fristet af et par modeller?