Her i sidste weekend tikkede der et nyhedsbrev ind fra Stig P, med information om at der var -20% lørdag og søndag i deres webshop. Og da jeg tidligere har stået og beundret Lukou halskæden i deres butik og faktisk ærgret mig over jeg endnu ikke havde købt den, valgte jeg at gøre det i lørdags. I går havde jeg den så på og jeg er virkelig blevet glad for mit køb, den passer helt perfekt til min stil. Den er nu udsolgt på Stig P’s webshop men kommer på lager igen, der er vist rift om den hver gang de har den hjemme!
I dag har jeg det noget bedre i hovedet end i går og er derfor også i noget bedre humør, selvom vejret ikke er så spændende. Men nu er der udsigt til weekend og påskeferie mere eller mindre, det hjælper altid på tingene. God fredag til jer derude.