Tag-arkiv: Storm & Marie

Storm & Marie kjolen

Kjolen jeg købte i Storm & Maries nye webshop ankom faktisk allerede dagen efter jeg havde bestilt den, jeg var bare ikke lige så hurtig til at få hentet den i min lokale pakkeshop. Men da den så var hentet og prøvet var jeg glad, den lever nemlig helt op til mine forventninger og selvom den er åben i ærmerne, sidder de øverste stropper lige præcis sådan, at jeg godt kan have en top under hvis jeg vil det. Jeg har også overvejet at købe en farvet bh til at have indenunder, så hvis jeg lige får flashet bh-strop er det et fint lille tvist.

Den er stadig tilgængelig i webshoppen i str. 34 og 42 til 280 kr. Den findes faktisk også i en lys farve i størrelserne 34, 36, 38 og 40 og hvis jeg havde lidt nemmere ved at få en god solbrun farve om sommeren, havde jeg nok også købt den. I stedet har jeg dog kig på en anden model nemlig Giza, jeg tror den sidder rigtig fint på kroppen, vil lige tænke lidt over den – skal jeg købe den skal det selvfølgelig være snart, så jeg kan tage den med på ferie.

Storm & Marie åbner egen webshop

Selvom jeg sad omgivet af papirbunker på arbejdet, så gik der ikke mange sekunder fra jeg modtog nyheden til jeg var inde på shoppen. Shoppen er Storm og Marie’s egen webshop hvor man både kan finde den nye SS12 kollektion, samt tidligere styles i sale kategorien. Det var sidstnævnte jeg lige ville tjekke ud for jeg har altid været vild med en helt særlig kjole, jeg fandt den også og klikkede den hjem med det samme med 60% besparelse.

Varerne leveres med GLS, der er vist blandede meninger om det transportfirma, men mig passer det fint for jeg plejer at køre forbi den lokale pakkeshop efter arbejde hvis der ligger noget og venter. Så nu glæder jeg mig til at modtage kjolen og ikke mindst at kunne bruge den udendørs uden at have en trøje el. lign. over.