Måske kender du allerede Gawker, mere præcist Craftgawker, Stylegawker og Foodgawker (plus et par stykker mere). En form for online opslagsværk, hvor du kan finde en masse inspiration til kreative projekter, stil og madlavning. Jeg bruger fx. nogle gange lang tid på at løbe Foodgawker igennem og finder mange ting jeg gerne vil lave (og bliver enormt sulten!).
Men inde på siderne kan du tilføje dine egne blogindlæg, har du lavet noget kreativt, har du et godt tip tid god styling el. fx en flot manicure eller har du lavet noget lækkert i køkkenet, kan det blive publiceret på en af Gawker-siderne og sende læsere videre til din blog, for at læse det fulde indlæg. De har nogle krav, bl.a. skal billedet du tilføjer på siden være af ordentlig kvalitet bl.a. i forhold til opsætning og belysning. De kan være lidt skrappe, men det må man tage med og det er da lykkes mig at få tilføjet noget gennem tiden, som du kan se lidt af herover.
Der går lidt tid imellem jeg husker at bruge siden, men ét blogindlæg kan pludseligt blive set af mange, min DIY Eiffeltårns t-shirt, har med tiden gået igen på en del blogs der har skrevet et indlæg om den og det har sendt besøgende videre til mig.
Kender du Gawker siderne og har du selv fået tilføjet noget på en af dem? Det kunne være sjovt at se hvad du har fået igennem, eller får igennem hvis du vælger at prøve det af nu.