Tag-arkiv: Terra Mitica

Hej på bloggen

Vi lige tjekke ind og fortælle at vi er kommet godt hjem, turen gik relativ hurtigt og vi kunne lukke os ind i lejligheden omkring kl. 13.30. Jeg fik lige pakket det værste ud, tog et bad og hoppede så i seng for at tage en lang lur på godt og vel 3 timer, det var tiltrængt! Vi har lige fortæret lidt pizza og resten af aftenen kommer bare til at stå på ren afslapning, mens vasketøjet passes. Det er så dejligt at være hjemme, det er bare her jeg føler ro og pt. savner jeg slet ikke Spanien, nu får vi jo også sommervejr de næste dage, så det er bestemt ikke slemt at komme hjem. Bloggen skulle gerne vende tilbage til det “normale” igen bl.a. med flere dagens, dem opgav jeg simpelthen i Spanien, da tøjet var ret plain og smykker mv. stort set var udeladt hver dag, så særligt spændende var det ikke.

Jeg er også begyndt at tælle ned til modeugen, der skydes i gang om lidt over 2 uger, jeg ved endnu ikke hvor meget jeg kan nå, men sommerens modeuge var super hyggelig sidste år med godt selskab og godt vejr og jeg håber på en gentagelse i år!

For at indlægget her ikke blev helt uden billede får I lige et fra vores Tivoli tur i Terra Mitica for en uge siden. Dette var den eneste vilde forlystelse jeg prøvede, resten var mere eller mindre bare børneforlystelser. Frit fald sagen her er sjov, men samtidigt super ubehagelig, jeg ved jo godt hvad der venter når jeg står og skal prøve den og jeg fortryder hele vejen ned, mens jeg bider tænderne sammen for ikke at skrige lungerne ud.

ThirtySomething

Overskriften er måske mere nærliggende at bruge hvis man rent aldersmæssigt er sidst i 30’erne, jeg er trods alt stadig lige i begyndelsen. I dag er det nemlig min fødselsdag og vi fejrer den stille og roligt her i det spanske, hvor jeg er noget uenig med det truende skydække i hvor vidt jeg har været sød eller ej, he he.
Vi har endnu ikke lagt planer for dagen, men tager nok ud for at spise senere og så vil jeg gerne have en god dessert og en Piña Colada, så er jeg glad! Desuden har jeg bedt manden om at passe hele kuldet i morgen, så jeg kan tage alene og uforstyrret ud og ose i butikker.

Billedet herover er fra vores Tivolitur i går hvor vi fik hygget og gået en masse, så selv de flade sko gav ømme fødder i sidste ende. Jeg poster flere stemningsbilleder snarest og så er der jo en konkurrence på bloggen senere i dag.