Tag-arkiv: Tivoli

Stemningsbilleder med solskin

Lidt stemningsbilleder fra gårsdagens solbeskinnede Tivoli, hvor jeg vist hurtigt kan konkludere at vi var heldige med vejret! Det blev til godt og vel 7 sjove timer derinde med turpas på armen og snurren i maven. Og så lige mad på La Vecchia Signora, der må få prisen for Tivoli’s mindst smilende service….ved ikke om de suttede på citroner ude bagved, men jeg hader virkeligt at spise på en restaurant, hvor personalet nærmest virker irriterede over at have kunder!

Men ellers var det nu en ganske hyggeligt tur og selvom det nok ikke bliver med turpas igen, så skal jeg nok derind mange flere gange i løbet af året, ikke mindst for bare at nyde en kaffe og den gode stemning.

Nu går vi en regnfuld weekend i møde, efter hvad metrologerne har lovet. Vi kører evt. en tur til Tyskland, men finder først ud af det senere i dag ellers forudser jeg en weekend i DK med risiko for kageoverload, det er jo ligesom hvad vejret lægger op til ;)

CD release i Tivoli

Med et guldkort i hånden og en halvsøster der er stor Justin Bieber fan drog jeg tidligere i dag i Tivoli, hvor hun også havde veninde og forældre med. Der var udsigt til regn og evt. skybrud, så jeg var trukket i praktisk tøj i form af DKNY gummistøvler, GIVe jakke og hættetrøje indenunder så jeg bare kunne trække den over hovedet i stedet for at fiske paraplyen frem. Vi fik lidt regn, men som I kan se på billederne tittede solen også frem.

I Tivoli nåede jeg både at høre hele den nye Justin Bieber CD, samt nogle numre live med Rasmus Thude og Puls, det er ikke lige det musik jeg plejer at høre ud over hvis radioen kører og så var det akkompagneret af inkarnerede skrigende Belieber fans, så jeg er en smule ør i hovedet nu. Jeg nåede også lynhurtigt at få hilst på Betina, men da hun havde travlt med at lange cd’er over disken, nåede vi desværre ikke at snakke så meget sammen – det er ellers ret hyggeligt at man kan møde nye mennesker grundet blogging!