Jeg var ligesom flere andre bloggere til Toni&Guy event på Hotel Skt. Petri i tirsdags, der fik jeg også lidt produkter med hjem jeg lige skal have afprøvet før jeg kan fortælle mere om dem. Da eventet var slut var Malsen sød til lige at knipse nogle billeder af mig, her var det jo overhovedet ikke unaturligt for mig at stille op til dagens når man var blandt andre bloggere ;-)
Jeg var i sort fra top til tå, kun brudt af min nye Tiger t-shirt fra River Island. Jeg nåede aldrig at få fingrene i den med panter print Topshop havde engang, så jeg var meget begejstret den da jeg opdagede RI havde fået denne og så synes jeg jo også det er ret fint med de små sten der sidder på. Den er helt hvid på ryggen, jeg ville have foretrukket sort, men det betyder jo ikke så meget hvis jeg alligevel bærer den under en blazer. Siden jeg bestilte sidst har de åbenbart også fået en Løve t-shirt på sort baggrund og uden sten, ihh hvor er de altså tarvelige at friste mig sådan!
Denne aften frøs jeg heldigvis ikke, under bukserne havde jeg både strømpebukser og legging, som overtøj bar jeg både kæmpe tørklæde, lang varm angora strik og min varmeste vinterjakke fra Zara. Følte mig lidt som Michelin manden da jeg gik rundt udendørs, men de var så rart at jeg kunne holde varmen!
Jeg skylder i øvrigt at finde nogle vindere at den seneste konkurrence, de kommer på bloggen i aften.
God dag derude, så god som den nu kan blive i sne og blæst.