Lige for tiden kan jeg godt lide neutrale negle med et lille tvist og pt. er det perfekte tvist neon! Jeg har kun én rigtig neon lak (jeg ikke engang var klar over var neon da jeg bestilte den online), som er Bright Tights fra Essie og den fik lov til at komme i spil i går. Jeg har tidligere haft den på neglene alene, men det synes jeg bliver en tand for voldsomt.
Men i går valgte jeg altså at lægge en af mine favorit nude lakker, Topless & Barefoot fra Essie. Oven på duppede jeg så neon orange prikker med mit dotting tool jeg købte i en samlet pakke fra ebay, derinde fås de virkeligt billigt! Så nu har jeg prikker på neglene der hele tiden fanger mine øjne når jeg sidder ved tasteturet.
Jeg vil gerne lege lidt mere med nude og neon på neglene, så jeg skal helt sikkert have købt nogle andre farver også.