Tag-arkiv: træningsdagbog

Workout log fra fitnessguru

Workoutlog_FitnessGuru Workoutlog_FitnessGuru_
Det er lidt over et år siden at jeg bloggede om en workout log fra fitnessguru. Dengang sendte de ikke deres varer til Spanien og jeg orkede ikke bøvl med at få den sendt til Danmark og derefter til Spanien. Så den gik lidt i glemmebogen og så kom jeg til at tænke på den for nogle uger siden, da jeg var begyndt på at notere ned på min tlf. hvad jeg trænede fra gang til gang. Jeg træner stort set alle muskelgrupper og er ret dårlig til at huske hvornår jeg har trænet hvad.

Jeg tjekkede fitnessgurus webshop og opdagede at de nu også sender til Spanien, så jeg bestilte bogen, så jeg både kan huske hvad jeg træner og holde øje med om jeg kan tage flere kilo.

Det går i øvrigt igen fint med den sunde livsstil. Jeg kunne snildt være faldet af hesten igen, men sådan er det heldigvis ikke. Jeg er glad for det nye center jeg er startet i og så går jeg i det fri, så meget som det nu lader sig gøre. Jeg føler mig super motiveret og arbejder mest af alt på at blive mere udholdende og stærkere. Hvis jeg fortsætter stilen jeg kører nu, skulle det nok kunne lade sig gøre.

Find bogen i samme udgave som på billedet lige her til 149 kr. og en sort udgave til samme pris her.

Jeg ønsker mig en Workoutlog

fitnessguru-workout-log-pinkJeg er ret glad for lister og laver gerne mange i Excel, det giver et bedre overblik, når jeg har mange bolde i luften. Og så undgår jeg forhåbentligt at glemme ting hvis det er noteret et sted. Men mine lister på computeren er ikke altid nok, jeg kan også godt lide fysiske lister, eller notesbøger som ofte er nemmere at have med på farten og skrive i.

Det er også derfor jeg rigtig gerne vil have fingrene i denne Workoutlog fra Fitnessguru. Så kan jeg nemlig holde øje med hvor godt jeg har klaret cardio i løbet af en uge (er begyndt at kunne yde mere, yay!) og få noteret hvilke dage jeg træner hvad. For pludseligt har jeg fx glemt hvornår jeg sidst trænede biceps og jeg er bange for det ender med, at der går for lang tid mellem bestemte øvelser, det hele skal jo helst spille.

De sender til DK, så kunne du selv godt tænke dig at eje bogen, som i øvrigt er på 200 sider og koster 149 kr er det bare om at bestille. Desværre sender de ikke til Spanien, så jeg må få den sendt til min postpusher i DK, inden jeg selv kan få glæde af den ;)

Bogen fås også i sort og så sælger de i øvrigt også mange andre træningsrelaterede ting, som proteinpulver, proteinbarer, kosttilskud og meget andet.