Da der er halv pris på alle varer hos Trendpal skyndte jeg mig forleden at slå til og købe nogle fine bluser fra Saint Tropez. Jeg bestilte en grå og en beige, de er med lurex og er derfor ret glitrende i stoffet, lige noget for mig! Desuden er de ret oversize i størrelsen, jeg bestilte en medium og jeg kunne egentligt godt have tilladt mig en small, dog med risiko for at ærmerne ville stramme. Jeg havde en kjole indenunder med længere ærmer i dag, til sommer vil blusen dog være rigtig fin med en enkelt top under og så hængende skråt ned over den ene skulder.
Der er faktisk stadig halv pris resten af aftenen og derfor kan blusen købes til 150 kr lige her, hvis det skulle friste.